Trosgrundlag
1. Evangeliet
Evangeliet er den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds søn, den retfærdige, som døde for menneskets synder og som opstod fra de døde, evigt triumferet over sine fjender så enhver som tror på ham ikke skal gå fortabt men have evigt liv og evig glæde.
2. Bibelen
Vi bekræfter den Guddommelige inspiration, sandhed og autoritet af både det gamle og det nye testamente, som i sin helhed er Guds ord, fejlfri i sit oprindelige manuskript og sand autoritet i tro og praksis.
3. Den eneste sande Gud – Fader, Søn og Helligånd
Gud er den selvåbenbarede skaber, opretholder, hersker og universets Herre. Gud er evigt selveksisterende og uforanderlig i sin kærlighed, godhed, retfærdighed, visdom, hellighed og trofasthed mod sine løfter.
Der er kun én sand Gud, evigt eksisterende i tre forskellige personer – Faderen, Sønnen og Helligånden – og de er alle tre fuldt ud Gud.
4. Jesus Kristus
Han var og er den anden person i treenigheden, nu og for evigt helt Gud og helt menneske. Han blev født af Jomfru Maria, levede et perfekt liv, døde på korset for menneskets skyld og tog dets synd, på tredje dagen blev han oprejst fra de døde og steg op til himlen. Han regerer nu over universet og vil personligt komme tilbage for at dømme og gøre alting nyt.
5. Kristi forsonende død
Faderen sendte sin søn for at fri os fra syndens herredømme og Satans magt og for at gøre os til Guds børn og venner. Jesus betalte den straf der skulle have ramt os ved at gå i vores sted på korset. Derved tilfredsstillede han Guds vrede og gjorde det muligt for mennesket at få Kristi retfærdighed og tilgivelse for dets synder ved blot at sætte sin tro til Jesus. Det giver mennesket et genoprettet forhold til Gud som bringer tilgivelse fred, accept og adgang til Gud, og mennesket bliver samtidig adopteret ind i Guds familie. Alt dette bliver tilgængeligt ved blot at sætte sin tro og tillid til Jesus.
6. Helligånden
Helligånden er – sammen med Faderen og Sønnen – værdig til tilbedelse. Helligånden er sand Gud, og overbeviser verden om dom, synd og retfærdighed. Gennem den nye fødsel forener Helligånden mennesket med Kristus. Helligånden er i alle troende og gør dem til en del af Kristi opstandne liv. Helligånden peger altid på Jesus og frier mennesket fra syndens slaveri. Helligånden skaber frugt i de troendes liv, giver sine gaver til dem og udruster dem til tjeneste i verdenen.
7. Mennesket
Mennesket har en ubeskrivelig værdi og værdighed, fordi det er skabt i Guds billede til at elske, kende og tjene ham, men mennesket valgte at være ulydigt mod Gud og blev derfor fjende af sin skaber og kom under Guds fordømmelse. På grund af syndefaldet er vi alle født med en syndig natur. Derfor er mennesket pga. sin synd fortabt og uden evne til at frelse sig selv. Dette er dets tilstand uden for Kristus.
8. Kirken
Kirken er Kristi universelle legeme. Kirken består af alle sande troende hvor Jesus er hovedet. Hver lokal kirke er et synligt udtryk af dette legeme. Som et fællesskab af troende er kirken kaldet til at tilbede Gud, vokse i discipelskab, tjene som en del af Guds legeme, elske hinanden og forkynde evangeliet om Jesus både lokalt og helt til verdens ende.
9. Kirkens mission i verden
Faderen sendte sin søn, som sender sin kirke ud i verden for at færdiggøre hans mission. Jesus har befalet alle troende at proklamere evangeliet i hele verden og gøre disciple af alle folkeslag. Kirken er i centrum af Guds kosmiske formål, og den er hans udvalgte middel til at færdiggøre hans mission på jorden.
10. Socialt ansvar
Alle troende er kaldet til at efterligne Jesus i ord og gerninger. I en ånd af ydmyghed skal de prædike og lære, betjene de syge, bespise de sultne, besøge dem som sidder i fængsel, hjælpe de dårligt stillede og de handicappede, og frigøre de undertrykte. Dette er vores opgave som kirke og som kristne.
11. De sidste tider
Vi tror på at Jesus vil komme igen, og at han vil komme personligt og synligt for at færdiggøre sin frelsende plan og fuldføre Guds evige plan. Dette løfte om hans komme understreger nok en gang vigtigheden af missionsbefalingen, for vi husker Jesu ord om at evangeliet først må blive forkyndt for alle folkeslag. I slutningen af denne tidsalder vil Gud afholde sin endelige dom hvor alle som har taget imod Jesus og sat deres lid til ham vil gå ind til evigt liv og evig glæde, hvorimod de, der ikke har, vil gå ind til evig fortabelse og evig straf.
Dåb
Dåben er et af de to sakramenter som Jesus har befalet sin kirke at gøre. Lige inden sin himmelfart giver Jesus sine disciple et klart imperativ om at gøre disciple af alle folkeslag, døbe dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og lære dem at adlyde alt hvad han har befalet dem (jf. Matt 28,19-20).
Disse befalinger gør det klart, at kirken har ansvaret for at undervise Jesu ord, gøre disciple og døbe dem.
Dåben symboliserer en troendens identifikation med Kristi død, begravelse og opstandelse. Den er derfor et tydeligt billede på, at denne dør fra sit gamle liv og opstår til et nyt liv med Kristus. Den er desuden også et ydre vidnesbyrd på den forandring Gud har gjort i den troendes indre. Den troende bekræfter for kirken og for verden at han nu tilhører Guds familie.
I Haven praktiserer vi bekendelsesdåb, og døber kristne på baggrund af deres tro og bekendelse på Jesus Kristus som værende herre og frelser i deres liv. En ny kristen bør derfor ikke vente med at blive døbt, men bør blive døbt så snart muligheden byder sig (jf. ApG 2,41 og ApG 8,36-38).
I Haven anerkender vi dog, at Kristi universelle legeme er delt på spørgsmålet om dåbspraksis (iht. bekendelsesdåb og barnedåb). Af den grund anerkender vi barnedåben som en gyldig dåb.
Nadver
Kort før sin forsonende død på korset indstiftede Jesus nadveren. Her delte han brødet og vinen med sine disciple som et billede på sit eget legeme og blod som han lod ofre for menneskets skyld (jf. Matt 26,26-28). På Jesu befaling delte de første kristne nadveren som en forkyndelse af Jesu stedfortrædende død og en fastholdelse af håbet om hans genkomst (jf. 1. Kor 11,23-26). På den samme Kristi befaling fejrer vi nadver hver gang vi mødes som menighed til gudstjeneste for som enhed at forkynde Jesu død indtil han kommer.
Nadveren er ikke blot et ritual for særligt indviede. Enhver som tror kan modtage nadveren, hvorved vi som individer og som familie har fællesskab med, og del i, Kristus og livet i ham.
I det nadveren er indstiftet af Kristus selv, er den ikke afhængig af et særligt embede for at være gyldig. Ved Kristi ord er nadveren virksom uafhængigt af personen som forvalter den. Dermed kan enhver forvalte nadveren (jf. tanken om det almene præstedømme). Ved nadveren modtager vi åndelig næring idet vi forkynder evangeliet om Jesus Kristus der stiller os i det rette forhold til Gud så vi kan leve i et kærlighedsfællesskab med ham og med hinanden.